Lokalhistorie & Slægtsforskning fra Høng til Faxe
LØVE MØLLE -Herredets vartegn. -Se mere på møllens hjemmeside www.loevemoelle.dk
En introduktion
Jeg blev født i Faxe i 1941. Mine forældre havde siden 1936 været bosat på Teestrup gl. Skole ved Haslev. Her havde min far, Lars Nielsen Jensen, været andenlærer siden ca. 1924.
Skolen blev mit barndomshjem indtil 1961, hvor militærtjenesten kaldte. Den blev afviklet i Vordingborg.
I 1963 startede jeg den 3-årige læreruddannelse på Vordingborg Statsseminarium. Her traf jeg min kone Helle. Vi blev gift i Vordingborg i 1966, og jeg startede i efteråret  et årsvikariat ved Vintersbølle Skole ved Vordingborg.
I sommeren1967 blev vi ansat ved Slagelse skolevæsen med bopæl i Høng Kommune, hvor vi har boet siden.
I 1971 begyndte jeg at forske i egen slægt. Jeg var så heldig, at begge mine forældre havde billeder af og viden om de første 2-3 generationer, så der var noget at bygge på!
Dette satte for alvor gang i de historiske interesser, og efter mange besøg på både københavnske og lokale arkiver samt jævnlige ture i slægtens områder kom der brik efter brik til puslespillet, og der kan stadig findes nyt.
Det skal også lige nævnes, at jeg har fået mange værdifulde kontakter til nulevende slægtninge, bl.a. på grund af hjemmesiden "Slægtens Spor" med tilhørende anetavler.

| Svar

Nyeste kommentarer

29.10 | 13:04

Hej, jeg prøvede via Google at søge således:
"barbermaleren i haslev" og jeg fik en smule frem om ham. Jeg har aldrig hørt om ham selvom jeg er fra den egn.

28.10 | 15:13

Barbermaleren John Christensen (født 2896) blev angiveligt udlært i en barbersalon i Haslev inden 1920.
Er det muligt at påvise adressen på stedet ?

04.02 | 08:49

Tak for dinkommentar

22.09 | 10:31

Sjovt at læse om den gamle bondekultur.