Hvad Betyder Det?

Gårdmand , gårdfæster, bonde, gårdbeboer:

Betegnelse for en fæster eller ejer af en gård. Benævnelsen kunne også være fæstebonde, gårdfæster eller som det ofte ses i ældre folketællinger: Bonde og gårdbeboer

Gåsebænk: 

En lille lukket bænk langs væggen i bondestuen. Den tjente som rugested for gæs og andet fjerkræ.

Hartkorn:

Allerede før 1660 benyttedes ved mageskifter eller arvedelinger en omregning af jordegodsets landgildeafgifter efter en bestemt takst (se hartkornstakster) til et ensartet grundlag, såkaldte td. htk.

Navnet kommer oprindelig af, at man kaldte rug og byg for hart (hårdt) korn i modsætning til havre.

Ved udarbejdelsen af Frederik III.s matrikel, der skulle tjene skatteligningen, lagdes på samme måde landgilden til grund. Christian V.s matrikel kom derimod for agerjordens vedkommende til at bygge på en opmåling, iøvrigt på en taksering.

Agerjorden beregnedes i td. land (å 14000 kvadratalen), hvoraf der gik fra 2 til 20 på en td. htk., alt efter jordens bonitet.

Enge, overdrev og skove takseredes efter græsning og svinsolden, der ligeledes omregnedes til hartkorn.

Også tiender, broafgifter, fiskestadeafgifter o. l. ansloges til hartkorn.

Matriklen af 1844 bygger, hvad ager og eng angår, på en ny opmåling og på en ny ansættelse til hartkorn efter ændrede takster. Det øvrige hartkorn overtoges uændret fra Christian V.s matrikel.

Hartkorn er nu ikke længere grundlag for påligning af skatter (se hartkornsskatter). - Privilegeret hartkorn, hvoraf der ikke svaredes hartkornsskatter, var oprindelig kun den hovedgårdsjord, der lå til komplette sædegårde (s. d.), senere hen lempedes fordringerne. (Litt.: Henrik Pedersen: De danske Landbrug 1688, 1928, Carl S. Chri- stiansen: Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie under de to første Enevoldskonger, II, 1922, s. 488 ff., Jacob Mandix: Den danske Landvæsensret, 2. udgave, 1813, I, s. 347 ff., Th. Aabye: Jord-Eiendommes Skyldsætning eller Matriculering samt de ældre og nyere Matriculeringer for Danmark i Almindelighed og for Bornholm i Særdeleshed, 1816, Chr. Rothe: Beretning om den i Aaret 1844 for Kongeriget indførte nye Jordskyldsætnings Væsen og Historie, 1844). c. R. H. (Håndbog for Danske Lokalhistorikere)

Hartkornsskatter:

Skatter på htk., der var fastsat i matriklerne (s. d.). H. anvendtes både ordinært og ekstraordinært af staten fra 1662 til 1903, af kommunerne til 1926. De blev kun pålagt den uprivilegerede bondejord, fra 1689-93 dog også købstædernes jorder; af ryttergodset blev der indtil 1732 betalt en særlig afgift, portionspenge. De adelige sædegårde var fri for hartkorn, men fra 1682 var skattefriheden dog begrænset til komplette sædegårde, d. v. s. de hovedgårde, som inden for en omkreds af 2 mil havde 200 td. htk. bøndergods. På priv. jord hvilede fra 1760 familie- og folkeskatten (s. d.).

De vigtigste ordinære hartkornsskatter var matrikel skat (s. d.), okse- og flæskeskat og rytterholdspenge, korns kat (s. d.), fra 1813 de »gamle hartkornsskatter«, der samlet ansattes i korn, men betaltes i penge. Hertil kom i 1818 landskatten, der fra 1844 blev til gammelskat (s. d.) og lands kat (s. d.). J ord- og tiendeskatten af 1802 (s. d.) lagdes efter særlig vurdering. Talrige korn- og fourageskatter og flere ekstra pengeskatter blev også lignet på htk. ligesom delvis fattigskatten på landet og skoleskatten.

Ved frdn. af 20/61850 blev en række mindre hartkornsskatter, marschpenge, fourageskat m. m. afløst af en ligningsskat, der på landet var lagt som en fast hartkornsskat (1 rigsbankdlr., 24 sk.). Bornholm, der helt fra opstanden i 1658 havde betydelige skattelettelser, bevarede en priv. stilling. (Litt.: Carl Christiansen: Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie under de to første Enevoldskonger, I-II, 1908-22, J. H. Vogt: Udsigt over det danske Monarchies Skattevæsen, 1815, s. 1 ff., J. Mandix: Om det danske Kam- mervæsen, 1820, s. 41 ff., V. Falbe-Hansen og Will. Scharling: Danmarks Statistik, IV, 1880, s. 183 ff., V, 1881, s. 300 ff., H. Nielsen og V. Thalbitzer: Skatter og Skatteforvaltning i ældre Tider, 1948, s. 29 ff. og 134 ff.). H. N. (Håndbog for Danske Lokalhistorikere)

Hartkornsspecifikationer:

Foruden de forsk. matrikler (s.d.) er hartkornsspecifikationer fra sidste halvdel af 1700- årene af stor betydning for studiet af de enkelte gårdes historie Sådanne specifikationer skulle i h. t. cirkulære 20/10 1778indsendes med oplysning om forandringer i både det fri og det kontribuerende htk.s beløb for hoved- og proprietærgårde, beneficeret gods, strøgods og købstadsjorder. Nye hartkornsspecifikationer indsendes i h. t. ordrer af juni-juli 1788. I disse anføres alle landets gårde med brugerens navn og gårdens htk., undertiden også dens nr. i matriklen 1688. Forsk. specifikationer findes fra andre år end de her nævnte, ligesom der i amtstuearkiverne i LA. kan findes sådanne. (Litt.: Sv. Aakjær: Dansk Landsby:' historie 1844-1600 i Fort. og Nut., IV, 1923, s. 154 f.). H.H-T. (Håndbog for Danske Lokalhistorikere)

Huemoder:

Inderster:

Betegnelse for dem, der boede i inderstehuse, huse, der ikke hørte til et gods, men til en bondegård. I. omfattede forsk. grupper; foruden egentlige landarbejdere var der en del tidligere gårdbrugere, som modtog aftægtsydeIser fra den gård, de forhen havde beboet; desuden en del medbrugere af gårde, idet det navnlig i 1600-årene forekom, at en gård havde to brugere. Der var også faste tjenefolk , som regel gifte, der boede i et hus, tilhørende den gård, hvor de tjente; og endelig var der, hvad man med en fællesbetegnelse kaldte »stakler«, enker og andre enligtstillede kvinder, invalider og gamle. De sidste var oftest yderst fattige og måtte i reglen ernære sig ved tiggeri. Jvnfr. hyreinderste, lejeinderste og indsiddere. (Litt.: F. Skrub- beltrang: Husmand og Inderste, 1940, s. 20 ff.).

G. O. (Håndbog for Danske Lokalhistorikere)

Indsiddere:

Indsiddere boede ikke i et selvstændigt hus, men i en stue hos en gårdmand eller husmand. Indsiddere bestod for en del af unge gifte ægtepar, som havde taget fast tjeneste hos en gårdmand og nu boede i en stue hos ham, men den største part var gl. eller skrøbelige mennesker, der ofte betegnedes som »stakler«. Jvnfr. inderst er. (Litt.: F. Skrubbeltrang: Husmand og Inderste, 1940).

G. o. (Håndbog for Danske Lokalhistorikere)

Joachimsdaler:

Sølvmønt af vægt en unce (deraf lat. uncialis) eller 2 lod (= 29 g), af værdi en rhinsk gylden (s.d.), udmøntet i Joachimsthal i Bøhmen fra 1519, forkortet Thaler, dansk daler (s. d.), i Danmark stundom kaldet jacobsdaler. G. G. (Håndbog for Danske Lokalhistorikere)

Jordemødre:

Ordet jordemoder har været kendt siden 1500-årene. I kirkeordinansen 1537 pålægges det præsterne at undervise  jordemødre, men denne undervisning var af moralsk og religiøs art, og den faglige uddannelse måtte de søge hos en kone, der praktiserede som fødselshjælperske. Med medicinalforordningen af 1672 kom jordemodervæsnet i hvert fald på papiret under mere ordnede forhold, idet det bestemtes, at lægerne skulle undervise og overhøre jordemødrene.

Den første jordemodereksamen afholdtes 1673, men interessen for jordemodervæsnet synes hurtigt at være aftaget. I 1701 klagede Københavns politimester over, at mange ueksaminerede kvinder praktiserede som jordemødre. Klagen blev gentaget i 1703, men først i 1714 udstedtes en forordning for jordemødre.

Undervisning og eksamination blev henlagt til en jordemoderkommission, men undervisningen var stadig rent teoretisk, idet eleverne henvistes til at søge praktisk uddannelse hos "forfarne jordemødre".